Fødevarestyrelsen
Legdigsund
 Billede
 Billede

23. januar 2008

Historien om Yum-Yum

Yum-Yum er en lille nysgerrig drage, der bor i 3. køkkenskuffe til højre. Han er ikke større end en halv liter mælk, så han kan sagtens være der.

Men han har ikke altid boet i køkkenskuffen. Engang boede Yum-Yum i et lille land helt omme på den anden side af jorden langt oppe i bjergene. Men små nysgerrige drager vil på opdagelse, og det ville Yum-Yum også.

Så en dag besluttede han sig for at rejse ud i verden.

Han rejste til et land, hvor der var grønne marker og huse. I et af husene stod køkkenvinduet på klem.

Han kravlede ind ad vinduet og fandt et køkken, der var fyldt med en masse dejlige frugter og grønsager. Så han spiste en hel masse. ”Yum-Yum” sagde han, for det siger han, når han får noget at spise, han godt kan lide. Det er derfor, han hedder Yum-Yum.

Da han havde spist, gik han på opdagelse i køkkenet og lagde sig så til at sove i 3. køkkenskuffe til højre. Og der har han boet lige siden.



 Billede