Fødevarestyrelsen
Legdigsund
 Billede
 Billede

21. august 2009

"Leg dig sund"

- et redskab til forandring

”Leg dig sund” materialerne er et værktøj som du kan bruge i samtalen, hvis en familie gerne vil spise sundere eller bevæge sig mere. Pakken består af en række materialer som kan inddrages i dit arbejde, alt efter hvilke behov du skønner at familien har:

Lav aftaler med dit barn
8 aftaleark – ét for hvert af de 8 kostråd.

  • Med aftalearkene kan du som sundhedsprofessionel, via dialog med familien, finde ud af, hvilket kostråd der er særlig interessant for familien at sætte fokus på. Familien skriver herefter aftalen ned som en konkret målsætning fx: ”gå en tur på 30min. 2 gange ugentligt”. Børnene kan sætte klistermærker ind i aftaleskemaet, hver gang de gør noget godt for at holde aftalen.
  • Arkene er tænkt som udgangspunkt for en snak om vaner. På alle ark er der fotos og/eller illustrationer som du kan gøre brug af. Det vigtige er, at familien selv beslutter hvad de finder væsentligt at arbejde med – ikke mindst hvis det skal lykkes dem at efterleve målene på sigt – og ikke falde tilbage i gamle uhensigtsmæssige mønstre.

Gang i gryderne med Yum-Yum

  • En kogebog med både vinter- og sommermad, ugeplaner og indkøbslister med mad til flere dage. Opskrifterne er nemme, sunde og baserede på billige råvarer der kan fås i alle supermarkeder. Ideen er, at give familierne et konkret redskab med handleanvisninger, som de kan bruge til at få sundere mad ind i deres hverdag.
  • Kogebogen er tænkt som et redskab, du kan bruge i din dialog med familierne – især til at fremme lysten til at lave nemme retter. Bogen er fyldt med madbilleder, som I kan anvende til at tale ud fra.

Rend og hop med Yum-Yum

  • Et inspirationshæfte med konkrete ideer at tale med familierne ud fra – så det bliver overskueligt og inspirerende at være aktiv i hverdagen – uden at det bliver dyrt. Både sjove gratis aktiviteter, og lege ude og inde. Samt forslag til overkommelige ændringer i daglige vaner fx transport, der bringer mere bevægelse ind i hverdagen.

Plakat
- leg flaskehalsen peger på med Yum-yum og vennen Tikki Tot

  • Et familie-spil, hvor en flaske snurres og på skift peger på små lette spørgsmål til de 8 kostråd eller en ”teaterleg”, hvor man skal imitere et dyr. Et edutainment-spil(leg og indlæring), hvor viden om mad og bevægelse leges ind.
  • Som sundhedsprofessionel kan du bruge plakatspillet til at inddrage barnet og få en snak om sundhed i børnehøjde

Magneter
- en sjov ting til familiens køleskab, der husker dem på at der er en hjemmeside



 Billede